Foreningen / marts 2017

marts 2017

onsdag den 29. marts 2017 kl. 19.30
 

Kirsten Schou-Jørgensen


DEN MODERNE KLOKKESTRENG


Jeg er uddannet textilformgiver fra Danmarks Designskole, hvor jeg blev færdig i 1991. Jeg havde forestillet mig, jeg skulle være stoftrykker, men opdagede på skolen at mit temperament matchede væveprocessen langt bedre. I årene efter vævede jeg gulvtæpper, men måtte erkende at det kræver et talent, jeg ikke besidder, at afsætte dem til en pris, som giver en tilfredsstillende timeløn. En årrække fulgte som småbørnsforælder og fastansat underviser på en håndarbejdsskole på Djursland. Jeg har undervist i en del forskellige sammenhænge indenfor tekstile og skabende discipliner som vævning, patchwork, minitekstil, idéudvikling, tegning, akvarel og senere Photoshop. Da jeg, ti år efter endt uddannelse, fornemmede mulighederne i computeren som kreativt arbejdsredskab, blev det starten på udviklingen af den moderne klokkestreng og min beskæftigelse med grafisk design. Jeg har idag en deltids-ansættelse på Aarhus Billed- og Medieskole og driver derudover firmaet ”Klokkestreng.dk”
På mine moderne klokkestrenge er der ikke et eneste broderisting. Motiverne er udviklet udfra fotos, tegninger, spillekort, bogsider, broderier, akvareller, postkort m. m. Det hele er scannet ind og bearbejdet i computerprogrammet Adobe Photoshop og sidenhen printet på polyestertekstil og monteret med aluminiumsbeslag og nylonsnøre til ophæng.
Jeg vil vise et udvalg af klokkestrenge og fortælle historien bag produktet, der tager udgangspunkt i en gammel håndværks- og kulturtradition. En del af klokkestrengene kan ses påwww.klokkestreng.dk