Onsdag 9. april kl 19.00 – 21.00
Risskov Bibliotek i pavillonen, 8240 Risskov
Signe Eriksen
“Det rigtige designvalg til dit stof“
Stofvalget er noget af det, der betyder allermest for, hvordan dit tøj ser ud.
I tøjbutikkerne er design og stofvalg sat sammen for dig af designeren. Men når du syr selv, er det pludselig dig, der har ansvaret for at vælge det rigtige stof til dit design. Eller det rigtige design til dit stof – alt efter hvad der kommer først. Og det kan være en udfordring, ikke mindst, når du har brugt mange timer på at væve dit eget stof og måske også kan være lidt bekymret for at sætte saksen i det.
Denne aften ser vi på, hvordan forskellige stoftyper egner sig til forskellige designs og hvordan det at vælge noget andet stof kan ændre tøjets udtryk såmeget, at man tror det er et helt andet mønster, der er syet efter. Vi dykker ned i materialerne og ser på hvilke fibre, stoffet er lavet af, hvordan det er lavet og hvad det har af betydning for udtrykket i det færdige tøj.
Undervejs får du masser af inspiration til hvilke typer design, forskellige stoftyper egner sig til. Så du derefter har et bedre udgangspunkt for at tilpasse dit design til dit eget vævede stof.
Vi kommer også omkring silhuetter, styling tips og du får værktøjer til at finde ud af hvilke stoftyper, det giver mening for dig at have i garderoben og hvilke du roligt kan sortere fra, når du skal vælge stof.
Medbring meget gerne et stykke stof eller to fra din egen væv som du gerne vil have inspiration til at få syet noget af.”
Vær opmærksom på, at du skal tilmelde dig, så vi ikke pludselig står med meget få fremmødte.
Tilmelding til
senest den 26. marts.
Det koster 80,-kr at deltage, som betales ved fremmødet.