Nyt fra Væveforum

Nytårsmøde med banko

NB: rettet dato

Det er medlemmernes aften, så tag noget af det med, du har vævet i år, så vi kan inspireres. Du skal også tage noget væverelateret med til præmie(r) Vi håber, at I har lyst til at komme, så vi får en hyggelig aften med masser af vævesnak!

Til vores næste møde arbejder vi på at få en aftale med skrædder Signe Eriksen, som bl.a. vil fortælle lidt om design og har gode ideer til hvad vor egne vævede stoffer vil være godt til.

Else, Birthe og Jette

Julemøde

Arrangementet er d. 27. november 2024


Bestyrelsen opfordrer, de udstillere fra UTRO-RETRO, som har lyst, til at give et ca 5-10 min indlæg, hvor de fortæller om de tanker og overvejelser de gjorde sig, inden de valgte netop dette emne til udstillingen.
Henvend jer til bestyrelsen og vi vil koordinere.

Vi skal også fremstille papirsposer
til julegaver og andre ting.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 20241028_135843-768x1024.jpg
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 20241028_135916-768x1024.jpg

Medbring: reklamer, plakater, eller andet lidt kraftigt papir.
Desuden: snor, hulmaskine, lim/limstift og saks.

Medlemmer har, som altid, mulighed for at bytte og sælge

Udflugt 2025


På julemødet annoncerede Rejseholdet, at udflugten i 2025 ville finde sted den 21. maj.
Det er nu ÆNDRET til onsdag den 14. maj.
Bemærk at det stadig er en onsdag.
Vi har et fint program klar senest til februar.


Rejseglade hilsner fra Rejseholdet.

Udflugt 2024 – AFLYST!!!

På togt mod fjerne kyster…

… nærmere bestemt Mors.

Programmet på Forårsudflugten bliver ikke så tætpakket, som det har været tidligere år. Men ligeså eventyrligt, håber Rejseholdet.
Hovedattraktionen er et besøg hos Peter Callesen, der i over 20 år har formgivet i papir og skabt fantastiske værker .. mest i hvidt papir, der er i kontrast til sin modsætning. Se: https://www.petercallesen.com/

I den gamle præstegård i Karby arbejder også Peters partner, Anne Riis Bovbjerg. Hun er billedkunstner og bruger farvet papirklip til at skabe sine billeder. Så vi vil få masser af indtryk og sikkert også inspiration med os. Se: https://anneriisbovbjerg.dk/
Frokosten skal vi indtage i Det ottekantede Forsamlingshus, som er et af de ældste af sin slags her i landet. Det er et centralt sted i højskolebevægelsen, og er igennem de senere år sat i stand og udsmykket af forskellige kunstnere.
Efter frokosten besøger vi Røntveds Galleri og Skulpturhave. Haven i sig selv er en oase, hvor man kan opleve mange figurer, som Gitte og Michael Røntved selv har frembragt. Michael er stenhugger og Gitte arbejder udover sten i materialer som

bronze, keramik og glas. Galleriet er udstilling af en stor variation af arbejder fra parrets hånd. Og her kan man være heldig at finde lige den figur, man har gået og drømt om.
På den lange bustur ud og hjem vil Rejseholdet sørge for underholdning af forskellig slags. Så glæd jer – også til det.
Vi har udvidet tilmeldingsperioden til den 20. April. Så tag endelig fat i strikkeklubben, naboen, søster, mor, datter og svigerinde og hvem du ellers kan komme i tanke om, for at høre, om ikke de har lyst til en tur ud i sommerlandet.

Det bliver en lang køretur, så vi sørger for lidt underholdning i bussen. Medbring selv kop og kaffe/the med til formiddagsbollerne.

Torsdag den 16. maj fra 8.00 til 17.00.

Afgang Musikhuset i Århus.
Opsamling Kvickly, Åbyhøj (v. apoteket).

Pris: 575 kr. Skriv mail til OG indbetal beløb på 9070 2077670699. HUSK NAVN på indbetalingen.

Sidste frist for tilmelding er den 20. April.

Vi glæder os til endnu en forrygende tur.

Rejseholdet v/ Birgitte, Dorte
og Karen Margrethe.