Af Bettina Andersen
Brodøsens Forlag
ISBN: 978-87-9976-360-3
Pris: set hos William Dam boghandel til 236,90 kr
Denne bog viser hvordan enkle broderisting kan have mange forskellige udtryk
Bogen gennemgår 6 sting, der hver især præsenteres i flere variationer. Et sting kan sys på mange måder, og ved at lære stinget godt at kende, giver det mulighed for at eksperimentere med størrelser, placering og form på det enkelte sting.
Bogen vil uden tvivl give dig lyst til at finde de gode garnrester frem og finde anvendelse for dem på en helt ny måde.
Bagerst i bogen findes et afsnit med skabeloner til inspiration og en guide til overførsel af motiv.
Betina Andersen skriver bl.a. i forordet:
Hensigten med denne bog er at formidle glæden ved at brodere med variationer over helt enkle sting og samtidig fremme lysten til at præge dine egne broderier med personlige indtryk.
Anmeldt af Ruth Terp