Udflugt 2023 d. 25. maj kl. 9-17

Destination: Djursland

Bussen kører i år til Ramten Sø, Sostrup Slot, Havmøllen v. Jernhatten og forbi kunst og kunsthåndværk i Gravlev og Hyllested, inden den returnerer til Aarhus.

Dato og tid: 25. maj 2023 kl. 09.00 til 17.00 fra Musikhuset i Aarhus – opsamling på Grenåvej/Vejlby Centervej.
Tilmelding ved mail til senest 12. april. Skriv navn + opsamlingssted i mailen
Pladsen er sikret, når indbetaling er sket. Pris: 510 kr til konto: 9070 2077670699 Rejsekonto ØT v/Karen Margrethe Andersen.

I prisen er inkluderet formiddagskaffe med bolle ved Ramten Sø og Huldremosekvinden, rundvisning på Sostrup Slot, frokost på Havmøllen og besøg hos 3 kunsthåndværkere i Gravlev og Hyllested med eftermiddagskaffe og kage samt hjemtur til Aarhus om eftermiddagen.

Tag gode sko på, da vi skal gå både på trapper og brosten.

ÆNDRING: Tag dit eget krus med til at drikke af.

Drikkevarer til frokost betales af egen lomme.
Kaffe og kage om eftermiddagen er indeholdt i prisen – hav gerne dit eget krus klart.
Mere info efter tilmelding.

Vi glæder os til at se jer alle.
Dorte, Birgitte og Karen Margrethe, Rejseholdet

Generalforsamling d.22.2 2023 kl.19.30

Der afholdes generalforsamling for medlemmer onsdag d.22. februar 2023 kl.19.30 i Lokalcenter Vejlby, Vikær Toften 6 / Vejlbygade 9, 8240 Risskov.

Efter generalforsamlingen :

Spørgsmål til udstillingen Utro Retro

Har du ideer du gerne vil vende, spørgsmål om emner, udførelse eller andet, er muligheden her

Desuden håber vi I vil tage jeres igangværende/seneste håndarbejde med og præsentere for os, det var så hyggeligt da vi havde en runde med Corona projekter, men I har nok nye ting i gang nu, der kan være til inspiration for andre.

Man kan også videregive ens bedste tekstile råd, og eventuelt fortælle hvorfra det kommer, eller hvorfor man netop syntes det er et fantastisk råd.

Og så må man gerne tage ting med til bytte/salg, det kan være noget fra gemmerne, der trænger til nye hænder eller færdigt lavede sager der sælges.

JULEHYGGE d. 30.11 kl. 19.30

Lav dit eget navneskilt

Pelse Asboe og Rikke Lyng Christensen vil komme med oplæg til navneskiltene. Der vil være mulighed for både traditionelle løsninger og også mere frie initiativer. Det bliver korsting og frie sting

Der vil være materialer både stof og garn. Stramaj, hørlærred, uldgarn, blomstergarn og DMC. Desuden materialer til montering.

Medbring nål – med/uden spids og en lille saks

Selvfølgelig må man også gerne medbringe egne materialer, hvis man har en ide, som skal føres ud i livet

MEDLEMMERNE HAR, SOM ALTID, MULIGHED FOR AT SÆLGE, BYTTE, KØBE DENNE AFTEN

Oplæg v. Mette Rix d. 26.10.2022 kl. 19.30

Jeg er uddannet indenfor Unika tekstiler fra Kolding.
Medlem af BKF • Billedkunstnernes Forbund
Medlem af KKS • Kvindelige Kunstneres Samfund
Jeg har Værksted på Godsbanen, Perron 3

Jeg arbejder med Stregen, grundlæggende .. i sammenhæng med en erfaringsfond af teknikker.
Store Tekstile Installationer.
.. og jeg arbejder en del på papir.
Jeg glæder mig til at fortælle..

Teknisk set arbejder jeg i eet land af, forudsigelig u-forudsigelighed.
Erfaringen er basis,  og jeg elsker at bringe teknikker i spil med hinanden på nye måder …  Heraf u-forudsigeligheden.
Jeg arbejder gerne med flere farvegrupper i det Tekstile eksempelvis i sammenhæng med tegning og linoleumstryk.

Eller jeg “renser” fladen således stregen, essensen står i sin klarhed, hvor mellemrummene ofte har samme billedmæssige værdi som selve Stregen eller linjen.