Udflugt 2024 – AFLYST!!!
**** Vi har desværre måttet aflyse udflugten! ****
På togt mod fjerne kyster…
… nærmere bestemt Mors.
Programmet på Forårsudflugten bliver ikke så tætpakket, som det har været tidligere år. Men ligeså eventyrligt, håber Rejseholdet.
Hovedattraktionen er et besøg hos Peter Callesen, der i over 20 år har formgivet i papir og skabt fantastiske værker .. mest i hvidt papir, der er i kontrast til sin modsætning. Se: https://www.petercallesen.com/
I den gamle præstegård i Karby arbejder også Peters partner, Anne Riis Bovbjerg. Hun er billedkunstner og bruger farvet papirklip til at skabe sine billeder. Så vi vil få masser af indtryk og sikkert også inspiration med os. Se: https://anneriisbovbjerg.dk/
Frokosten skal vi indtage i Det ottekantede Forsamlingshus, som er et af de ældste af sin slags her i landet. Det er et centralt sted i højskolebevægelsen, og er igennem de senere år sat i stand og udsmykket af forskellige kunstnere.
Efter frokosten besøger vi Røntveds Galleri og Skulpturhave. Haven i sig selv er en oase, hvor man kan opleve mange figurer, som Gitte og Michael Røntved selv har frembragt. Michael er stenhugger og Gitte arbejder udover sten i materialer som
bronze, keramik og glas. Galleriet er udstilling af en stor variation af arbejder fra parrets hånd. Og her kan man være heldig at finde lige den figur, man har gået og drømt om.
På den lange bustur ud og hjem vil Rejseholdet sørge for underholdning af forskellig slags. Så glæd jer – også til det.
Vi har udvidet tilmeldingsperioden til den 20. April. Så tag endelig fat i strikkeklubben, naboen, søster, mor, datter og svigerinde og hvem du ellers kan komme i tanke om, for at høre, om ikke de har lyst til en tur ud i sommerlandet.
Det bliver en lang køretur, så vi sørger for lidt underholdning i bussen. Medbring selv kop og kaffe/the med til formiddagsbollerne.
Torsdag den 16. maj fra 8.00 til 17.00.
Afgang Musikhuset i Århus.
Opsamling Kvickly, Åbyhøj (v. apoteket).
Pris: 575 kr. Skriv mail til OG indbetal beløb på 9070 2077670699. HUSK NAVN på indbetalingen.
Sidste frist for tilmelding er den 20. April.
Vi glæder os til endnu en forrygende tur.
Rejseholdet v/ Birgitte, Dorte
og Karen Margrethe.
Udflugt 2023 d. 25. maj kl. 9-17
Destination: Djursland
Bussen kører i år til Ramten Sø, Sostrup Slot, Havmøllen v. Jernhatten og forbi kunst og kunsthåndværk i Gravlev og Hyllested, inden den returnerer til Aarhus.
Dato og tid: 25. maj 2023 kl. 09.00 til 17.00 fra Musikhuset i Aarhus – opsamling på Grenåvej/Vejlby Centervej.
Tilmelding ved mail til senest 12. april. Skriv navn + opsamlingssted i mailen
Pladsen er sikret, når indbetaling er sket. Pris: 510 kr til konto: 9070 2077670699 Rejsekonto ØT v/Karen Margrethe Andersen.
I prisen er inkluderet formiddagskaffe med bolle ved Ramten Sø og Huldremosekvinden, rundvisning på Sostrup Slot, frokost på Havmøllen og besøg hos 3 kunsthåndværkere i Gravlev og Hyllested med eftermiddagskaffe og kage samt hjemtur til Aarhus om eftermiddagen.
Tag gode sko på, da vi skal gå både på trapper og brosten.
ÆNDRING: Tag dit eget krus med til at drikke af.
Drikkevarer til frokost betales af egen lomme.
Kaffe og kage om eftermiddagen er indeholdt i prisen – hav gerne dit eget krus klart.
Mere info efter tilmelding.
Vi glæder os til at se jer alle.
Dorte, Birgitte og Karen Margrethe, Rejseholdet
Så er bussen bestilt! Udflugt torsdag d. 19.5
Torsdag den 19. Maj fra kl 8 om morgenen til 18 om aftenen drager vi afsted.
Første stop er hos Dorte Tilma, som vil fortælle om sit liv og virke med musik, væv, flet og mange andre ting. Vi skal se eksempler på, hvad man kan få ud af selv de enkleste ting, vi alle kan finde i naturen.
Derefter kører vi til Odder, hvor vi skal besøge et privat hjem, bygget i den fineste jugendstil.
Frokost indtages – forhåbentlig i haven – på Brandbygegård efter en rundvisning af Lone Landmand…. Lone er ved at være berømt for sit store engagement i det gode liv for både planter, dyr og mennesker. Hun er stærkt kritisk overfor fødevareindustrien og sværger til den gode hjemmelavede mad, der skabes af de bedste råvarer og helt fra bunden.
Eftermiddagen tilbringer vi på Papirmuseet i Silkeborg hvor vi skal have en rundvisning og høre kunsthåndværker Gitte Lægaard fortælle om sin passion for papirfibre og alle de mange indtryk og udtryk, som håndgjort papir kan få.
Som altid vil der være kaffe og kage undervejs.
Bussen starter:
Kl 08.00 fra Musikhuset i Århus.
Kl 08.10 er der opsamling ved busendestation på Dalgas Avenu helt nede ved Filtenborg Plads.
Pris: 550kr
Indbetaling til 9838 2077670702 med angivelse af navn.
BEMÆRK du er ikke tilmeldt før indbetalingen er modtaget. Mobilpay på 61694688 – husk NAVN!!
Tilmelding åbner 8. April og til senest den 24. April.
VI GLÆDER OS TIL AT SE JER ALLE IGEN.
Dorte, Birgitte og Karen Margrethe