Look

Af Ida Holmegaard

Forlaget Gyldendal

ISBN: 978-87-6386-248-6

Pris 150,95 hos Bogreolen.dk

Dette er en poetisk, let læselig bog om tøj og køn. Den handler om hvordan vi læser hinanden via tøjet og hvilke snubletråde vi lægger i vores tøjrestriktioner, især i forhold til kønsbestemt tøj.

Hvorfor må mænd ikke bære shorts på arbejde, mens kvinder må bære nederdel på redaktionen på Jyllands Posten f.eks.?

Bogen er en fortælling om forfatterens egen personlige udfordring, med at leve som kvinde men se ud på verden som en ung mand. Der er dagbogs passager krydret med masser af bidder fra bøger, film og citater, hvor tøjet spiller en rolle. Den kunne egentlig godt have heddet ’En tekstilnørds bekendelser’.

Ida Holmegaard har en behagelig måde at skrive på, så man hurtigt føler sig taget med indenfor i hendes verden. Måden hun skriver om hendes fascination af stofferne, de historiske klædningers virkekraft og hendes egen tekstile interesse, gør bogen interessant og afvekslende.

Ida Holmegaard har også skrevet romanerne Emma Emma i 2015 og Graceland i 2017.

Anmeldt af: Rikke Lyng Christensen

Foredrag d. 25. marts kl. 19:30 (aflyst)

Alice Brakchi – Strikningens historie

Alice Brakchi er tidligere håndarbejdslærer, og har studeret og arbejdet med strik i mange år, bl.a. sammen med forskellige museer. Hun medbringer diverse strikmodeller og bøger.

“Vi skal på en “rejse” gennem 2000 år i  Strikningens Kulturhistorie.

Vi starter i Mellemøsten og følger så ruten i Europa, men  med særlig fokus på Østersø- og Nordatlantens strikning. (nyeste forskning)

Det ældste fund fra 1150 er gjort i Slien.

Hovedvægten vil være på Almuens arbejdstøj (England og Norden).

Vi slutter med moderne strik i Norden og vore mange designere fra midten af 1950érne.”

Kommende arrangementer:

April: Sara Pape, Ryabilleder og lampeskærme  (Udsat til 2021)

Maj: Udflugt torsdag den 14. maj. (aflyst)

Udflugt torsdag den 14. maj. (aflyst)

Rejseholdet har besluttet at aflyse Forårsudflugten. Rigtigt ærgerligt, for vi havde glædet os, men som verden ser ud, kan det ikke lade sig gennemføre.
Vi kommer stærkt igen næste år og håber alt det bedste for alle i denne besynderlige tid.

De bedste hilsner fra Rejseholdet 

Birgitte Rames, Dorte Schmidt og Karen Margrethe Andersen

Foredrag d. 29. jan. kl. 19.30

Ann Højgaard Slot

!! NYT FOREDRAG ONSDAG D.29. JANUAR !!

I stedet for Charlotte Spagners foredrag om plantefarvning, kommer Ann Højgaard Slot og fortæller om Færøsk strik og strikketraditioner.

Ann er færing, men bosiddende i Åhus og er ekspert i færøsk strik. Derudover har hun firmaet Heimkaer, der laver unikke produkter i uld.

Hun medbringer nogen af sine strikke kits og garn som man kan købe i pausen.

Kommende arrangementer:

Februar: Generalforsamling

Marts: Alice Brakchi – Strikningens historie

April: Sara Pape – Ryabilleder og lampeskærme